Lad målstyring blive en del af historien

Jeg fik mine første politiske tanker da jeg var omkring fem år gammel. Nok var de ikke funderet i partipolitik eller store visioner, men udelukkende i det helt nære. Jeg husker nemlig min fars tunge vejrtrækning og fodspor hver morgen, meget tidligt, når han stod op for at gøre sig klar til dagens postrute. Min far var slidt og allerede på dette tidspunkt var forholdene for et postbud blevet forringet. Turene blev stadig større, og tilliden mindre. Jeg husker min fars kritik af cheferne og af forholdene. Mine simple tanker var at nogen da måtte have forståelse for at min far og hans kollegaer ikke kunne blive ved med at løbe hurtigere og hvorfor skulle man nu begynde at måle deres tid. Det er mange år siden, men det var her grundlaget for min socialdemokratiske tankegang blev skabt. Her mange år senere, kan jeg kun forundres over at medarbejdere i både det offentlige og det private, kun i større grad end dengang, føler manglende tillid fra samfundet og deres ledere. Jeg forundres over at vi har fortsat målstyringen og new public management, og i effektiviseringens navn har fået alle til at løbe så hurtigt at stress er blevet en folkesygdom og medarbejdere siger deres job op i kritik af systemet.

Og dette er virkelig et af de områder der bør have vores klare fokus. Medarbejdere, særligt i det offentlige, skriger på at blive vist tillid. Vi er trætte af at skulle dokumentere alt hvad vi gør, og blive målt i meget snævre målinger der ikke viser kvaliteten af vores arbejde. Vi vil have ledere der tør give ansvar til den enkelte medarbejder. Egentlig er vi mennesker ikke så vanskelige. Hvis vi bliver vist tillid og får ansvar, så løfter vi opgaven, gør en ekstra indsats og vokser som mennesker. Vi socialdemokrater vil altid bakke op om et samfund der tør at vise tillid til medarbejderne.

Målstyring har nu igennem mange år været mantraet som skulle følges, og er blevet fulgt indenfor næsten alle områder af det offentlige og det private. Målstyring handler om at opstille mål, at gå målrettet efter målene og endeligt evaluere og dokumentere målopnåelsen og resultaterne. Og man kan vel ikke være uenig i at det er en god ide at gå efter nogle konkrete mål? Eller måske bør man netop være det når fokus udelukkende bliver på målene. Tidligere i år kom KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) med en rapport som har gennemgået målstyring, eller resultatbaseret styring, på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet. Rapporten konkluderer at målstyring har nogle meget uheldige virkninger. Det skyldes at institutionerne kommer til at fokusere så meget på målene at man ”glemmer” andre opgaver, og man prioriterer i opgaverne. Den uheldige virkning er at man ofte prioriterer de såkaldte lavt hængende frugter, som i det offentlige vil være de grupper det er nemmest at hjælpe. Man prioriterer altså de borgere som hurtigst giver effekt og et målbart resultat. Det betyder samtidig at det er de svageste grupper, inden for hvert af områderne, som bliver ”glemt”.

Det kan hurtigt komme til at lyde som om at medarbejderne springer over hvor gærdet er lavest og ikke ønsker at hjælpe de svageste. Men det er ikke tilfældet. I stedet rammer vi ned i noget helt menneskeligt, nemlig at vi alle ønsker at gøre vores job så godt som muligt. For når en medarbejder stilles foran et resultatkrav eller et mål, så vil den pågældende medarbejder gøre sit bedste for at opfylde dette mål. Der skabes altså en incitamentsstruktur for netop at opnå dette mål. Og når samfundet kræver at vi vil se resultater, gerne i dag, så former lederne, selvfølgelig, målene som kortsigtede opnåelige resultater. Så kan et jobcenter f.eks. vise at man har haft stor succes med at have fået mange i arbejde, selvom man har fokuseret på de korttidsledige nyuddannede unge og i mindre grad på de langtidsledige.

Lad os nu lære af rapporter som den ovenfor nævnte. Vi skal selvfølgelig ikke bare vænne ryggen til dokumentationskrav og mål og glemme at det nogensinde eksisterede. Men vi skal lære af de fejl, der nu er begået i mange år. Medarbejderne skal i meget større grad inddrages i brugen af måltal. De ved hvilke mål der har betydning og hvilke mål der kan skabe resultater for alle borgere. Vi skal have mål som gør arbejdet bedre og som opnår bedre resultater hele vejen rundt, og det er altså kun medarbejderne der kan pege på hvilke mål vi i så fald skal sætte os. Og nogle af disse mål kan altså ikke måles og nogle af målene er ikke gode mål. F.eks. er det ikke nødvendigvis et godt mål at få patienter hurtigere igennem sundhedsvæsenet, hvis vi til gengæld ser flere genindlæggelser. Sådanne mål skal vi være forsigtige med at sætte fordi vi hurtigt stirrer os blind på at vi har opnået et mål, men til gengæld har gjort regningen og arbejdsbyrden større et andet sted. Samtidig må målstyring ikke stjæle tid fra andre vitale opgaver. Målstyring er ikke nødvendigvis en effektivisering som gør at medarbejderen får frigivet tid til andre opgaver. Tværtimod så kan målstyring ofte blive en ren tidsrøver og derved stjæle tid andre arbejdsopgaver. I sådanne tilfælde ser vi at samfundets pligtopfyldende medarbejdere oplever at de må løbe hurtigere, for stadig at kunne give den omsorg og pleje som deres job indebærer. Brugerne oplever samtidig at der bliver færre varme hænder, fordi en stor del af de varme hænder nu sidder og dokumenterer på mål og andet. F.eks. kan læreplaner og handleplaner sagtens være et godt værktøj, men en læreplan for en folkeskoleelev betyder ikke at læreren ikke stadig skal undervise og forberede sig. Derfor skal læreren bruge mere tid end før, men vi opnår i mange tilfælde også et bedre resultat.

Jeg mener at vi skal rydde op i dokumentationen og inkludere medarbejderne i større grad. Men vi skal holde fast i værktøjer der skaber bedre resultater. Samtidig skal vi dog også erkende at disse værktøjer ofte kræver mere tid, og at vi derfor skal have flere hænder til at løfte opgaven. Lad os nu lære af de fejl der er blevet begået og sammen skabe et system med tillid til medarbejderne, målinger der giver essentiel viden og værktøjer som højner kvaliteten.